Nogle vil mene, at kryptovalutas ekstreme vækst de seneste år kan sammenlignes med H.C. Andersens eventyr ’Kejserens nye klæder’.

Og spørger man Per Hansen, der er investeringsstrateg hos Nordnet, er vi nu nået til det skæbnesvangre sted i eventyret, hvor en lille dreng påpeger, at kejseren intet tøj har på.

Gennem de seneste uger er en lang række kryptovalutaer nemlig raslet ned i værdi.

Det vil gå op for alle, i hvor høj grad vi har brug for kryptovaluta

Jan Damsgaard, professor i digitalisering på CBS

Siden 4. maj er verdens ældste og mest værdifulde kryptovaluta, bitcoinen, faldet 24 procent. Og Ethereum, der ligger nummer to, er i samme periode faldet 30 procent.

- Det er nu, at vi finder ud af, hvem der i fremtiden kan være en betydelig kryptovaluta. Det er det billede, der er under opsejling, siger Per Hansen til TV 2.

Kryptovaluta er ikke ”det nye guld”

Ifølge Per Hansen er forklaringen på kryptovalutaernes himmelfart i store træk den samme som for de seneste års vilde optur på aktiemarkedet.

- De er knopskudt på basis af en ekstrem risikovillighed, en ekstrem pengerigelighed og en fortælling, som er H.C. Andersen værdig, siger han.

Under coronakrisens år har blandt andet de rekordlave renter, som skulle holde gang i verdens økonomier, nemlig sat ekstra fut i investeringslysten.

Samtidig har forbrugere verden over haft ekstra penge på lommen at investere for, og tilsammen har det presset en række aktiekurser langt højere op, end deres indtjening egentlig berettigede.

Ifølge Per Hansen har samme mekanisme fået mange nye investorer til at sætte penge i kryptovaluta. Blandt andet på grund af en udbredt fortælling om, at kryptovaluta er ”det nye guld” og et skjold mod inflation.

Men spørger man Nordnets investeringsstrateg, har de seneste måneders kryptokollaps bevist, at det var en myte.

- Hvis der havde været bare en snert af sandhed i det, var kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum så faldet så meget? spørger Per Hansen.

De fleste vil stå tilbage uden værdi

Årsagen til kryptovalutaernes styrtdyk skal – ligesom deres optur – først og fremmest findes i renterne, fortæller Per Hansen.

I kølvandet på coronakrisen er centralbanker, som amerikanske FED, nemlig vendt på en tallerken og varsler nu kraftigt stigende renter i et forsøg på at tøjle inflationen.

Det har ifølge Per Hansen ikke bare været med til at udløse markante kursfald på aktiemarkeder verden over, men også på markederne for kryptovaluta.

- Det er særligt dem, der har en løs tilknytning til investeringsmarkedet, der springer fra nu – dem, der har investeret i krypto, fordi de syntes, det var spændende, mens priserne eksploderede opad, siger han.

Med de kraftige kursfald forventer investeringsstrategen, at investorerne vil indse, at mange kryptovalutaer slet ikke er berettiget den værdi, de er blevet handlet til.

Per Hansen understreger dog, at det først og fremmest vil gå ud over ”underskoven” af mindre kryptovalutaer, mens han spår de største som bitcoinen og Ethereum bedre chancer:

- Der er måske nogle af de her coins, som kan holde deres værdi, og nogle kan endda blive mere værd. Men langt de fleste vil stå tilbage som kejserens nye klæder uden nogen væsentlig værdi.

Et smøremiddel for blockchains

Kryptvaluta har i årevis været årsag til hektiske diskussioner i finansverdenen.

Modsat traditionelle valutaer som den danske krone eller den amerikanske dollar står der nemlig hverken en nationalbank eller en stat bag deres værdi.

Ifølge Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering på CBS, har det nærmest udløst ”en religionskrig”.

- Man har smidt mudder efter hinanden. Nogle har sagt, at kryptovalutaer er værdiløse, andre har sagt, at de ikke er. Nogle mener, at det er en valuta, og det mener andre ikke, fortæller professoren.

Men spørger man Jan Damsgaard, er det en fejl at sammenligne kryptovalutaers værdi med almindelige penges.

I stedet bør man betragte kryptovaluta som en slags råvare, der er nødvendig for at udnytte en af tidens mest fremadstormende teknologier.

- Kryptovaluta er det smøremiddel, der får en blockchain til at fungere. Og alle, der skal bruge en blockchain, skal nødvendigvis have fat i noget kryptovaluta, forklarer han.

- Det vil gå op for alle, at vi har brug for kryptovaluta

Kort fortalt er en blockchain en slags database, hvor informationer om eksempelvis handler kædes sammen i blokke. Når først en blok er tilføjet til kæden, er det stort set umuligt at ændre den igen.

Teknologien spås af mange til at blive den næste revolution på internettet og bruges i dag allerede til alt lige fra handler i spil til administration af containere hos Mærsk.

Men vil man tilføje en transaktion til en blockchain, må man ifølge Jan Damsgaard ofte gå gennem en slags ”bogholdere”, som vedligeholder blockchainen og fører transaktionen til protokol.

Den slags kræver nemlig store mængder rå datakraft, og betalingen falder normalt i kryptovaluta.

Derfor kan man ifølge Jan Damsgaard sammenligne kryptovaluta med råstoffer som olie, der er nødvendige for at få eksempelvis en bil til at køre.

Og selvom de digitale penge ligesom andre råstoffer kan svinge meget i værdi, er det ikke ensbetydende med, at de er lige så værdiløse som kejserens usynlige klæder.

- Det slår ikke bunden ud af markedet, for i de næste tre til fem år vil det gå op for alle, i hvor høj grad vi har brug for blockchainteknologi og dermed kryptovaluta.